HELT
UDENFOR En
stand-out-tragedy om minoriteternes fald
UR-PREMIERE
D. 1. MAJ 2012 - RE-PREMIERE
D. 13. APRIL 2023
Hvad
skal vi bruge alle vores åndssvage døende handicappede
arbejdsløse gamle farvede traumatiserede homoseksuelle (og) flygtninge
til?
Underholdning
er et bud. Oplysning et andet, om end mindre farverigt.
Med baggrund
i minoritetgruppernes langsomme, men kontinuerlige udstødelse
af samfundet, og deres – kan man hævde – lige ret
til, at færdes blandt almindelige folk med økonomien og
forstanden nogenlunde i behold (selv efter krisen!), vil Det Kommende
Teater lave en række udstillinger af både os normale mennesker
og disse muntert skæve eksistenser, før deres art uddør.
Hvis man
er udenfor er man oftendels selv ude om det, og hvis ikke det er selvforskyldt,
så må man straks finde de skyldige og give dem den. Skylden.
Ellers vanker der.
Du kan
opleve denne stand-out-tragedy om minoriteternes fald på nærmeste
hold, hvis du løser billet og sidder ordentligt. Politisk bliver
det ikke - det er et løfte!
Det
Kommende Teater stiller skrapt på sociale ”do’s and
don’ts” og har i Helt udenfor sat sig for
at behandle alle de regler og kodekser, man må følge for
at fremstå som normal, velopdragen, vellidt, soigneret og tjekket,
når man omgås andre - eller tror sig ubevogtet.
Det kommer
det masser af sjov ud af, men også stof til eftertanke.
FORESTILLINGSTRAILER:
PRODUKTION:
Manuskript: Søren Ruby
Medvirkende: Søren Ruby
Komponist: Farlig Larm
Studie: Late Fairytale Studio
PR / Layout: Evanly Media
Plakatfotograf: Camilla Mortensen
Forestillingsfotos: Anna Ruby
Programannoncør: Merkurbank
Støttet af: Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs Aktualitetspulje
2011, Horsens Kommunes Kulturpulje 2023 og Dansk Skuespillerforbunds
Produktionsstøttemidler 2023
TEKNISKE
INFORMATIONER:
Varighed: 55 minutter
Målgruppe: 10 år og opefter
Strøm: 220 V
Mørklægning: Ja (så mørkt som muligt)
Scenemål: Dybde: 5 meter, Bedde: 5 meter, Højde: 2,6 meter
Bemærkninger: Hjælp til ind- og udbæring af scenografi
PRESSE:
Pressemeddelelse download
Materiale om forestillingen download
Pressefotos og plakat herunder kan bruges frit, med kildehenvisning/fotograf.
Op
til 80 personer: 6.400,- kr + moms (8.000,-
kr inkl. moms)
Op til 120 personer: 8.000,- kr + moms
(10.000,- kr inkl. moms)
Der kan arrangeres debatoplæg/aftertalk i forbindelse med forestillingen.
BOOKING
& TURNÉ:
Forestillingen
havde ur-premiere på teatret Ambassaden i Rosensgade 11 i Aarhus
d. 1. maj 2012 og re-premiere på Svalegangs Off The Record-scene
13. april 2023
Herefter
på turné. Har blandt andet spillet på teaterfestivaler
i Nykøbing Mors, Holstebro, Horsens, Herning, Ebeltoft-Rønde,
Flensborg og Ringsted. Find alle datoer og steder på turnélinket
Kan erhverves
til turné i sæsonerne 2012/13 /14 /15 /16 / 17 / 18 - og
igen fra 2023 / 24 / 25
Forestillingen er oversat til tysk, og spilles fra november 2015 i en
norsk version
Book
på linket. Kontakt teatret for yderligere oplysninger
Kultunaut, Nana
Nielsen
"..med sin fantastiske mimik, og med masser
af ironi og en absolut politisk ukorrekt tone, går der ikke et
minut uden grin, fnis og udbrud fra publikum" Læs
hele anmeldelsen
KULTURKONGEN.DK,
Helene Stephansen
"..han gør det fantastisk godt..Og man glæder sig
hele tiden til det næste der skal ske"
KULTURKONGEN.DK,
Charlotte Andersen
"Et show der virkelig kan anbefales, da det
både er hylende morsomt, og giver stof til eftertanke"
Teateravisen,
Janken Varden
"Virtuost. Vi kan godt kalde ham Danmarks svar på Mister
Bean, men personlig synes jeg, at han overgår den engelske komiker"
Læs
hele anmeldelsen
Overspring.dk,
Søs Ladefoged
"vanvittigt morsomt samfundskritisk satire... en anderledes og
anbefalelsesværdig teateroplevelse, der sætter både
lattermusklerne og tankerne på arbejde." Læs
hele anmeldelsen
Produktionen
er støttet af
Programannoncør
Layout,
tryksager og web er lavet af
Det
skriver publikum om forestillingen HELT UDENFOR:
KvEAP: Både
deltagere og arrangører er enige om, at det var bedste træf
- nogensinde. Æren tilfalder i høj grad jer, der leverede
over forventet. Tak for det"
Mads Klem Thomsen, Læge, DGE Gruppeledertræf
Ambassaden,
Aarhus: Giver
en frydefuld følelse af at være blevet set og ikke mindst
gennemskuet - og så er den virkelig sjov!" Mette Rønne Danielsen,
Ambassaden
Teatermarathon,
Herning: -
Du er genial! Morsom og samfundskritisk på samme tid!
- Det var helt fantastisk at se!
- Fantastisk timing du har! Underholdende helt igennem.
- Den nye Mister Bean!! Jeg kunne genkende så mange pinlige situationer
fra min hverdag. Er det ikke i virkeligheden ”os” som er
helt udenfor?" Unge mellem 14 og 18 år,
kl. 5.20 om natten